Så jeg har fundet mig en ny orkide. Fundet voksende i ørkenen, at grænser op min vegetabilske plasteret mens den ligger brak og venter på den næste parti af frø til brød ud i livet. Er det ikke smukt?
Og så var der denne skønhed. Jeg virkelig faldt for sin klokke-lignende form og klynger af blomster ...
ummmm ..... hold på et minut! Kan vi re-vind behage?
Oooops! Beklager ... okay, jeg overdrev en smule (meget?). Det første foto, ligesom den anden, er ikke nogen eksotiske haven blomstre. De er fælles vilde blomster! De skyder op over det hele her i Mumbai, og som er religiøst luget ud.
Medlidenhed!
Hvis de var bare en smule større og en masse hårdere at vokse, jeg tror de ville har fundet deres vej ind i hver gartner ønske-liste.
Som det er, har de fattige Lindernia krebsdyr (første og tredje fotos) blevet forvist til en wannabe status. Som smuk som nogen orkidé ... hvis bare nogen ville se på det længe nok til at indse det.
Og den smukke lyserøde Boerhavia diffusa har været bebyrdet med de mest uheldige tags 'opret amarant «og» hest portulak ". Har du nogensinde hørt om noget mere uretfærdigt?
Nogle vilde blomster er heldig. Ligesom Lantana. Pretty, en farveorgie og store nok til at flagre det. Og fugle og sommerfugle elsker det også. Som mere eller mindre garanterer det en billet til enhver have, tror du ikke?
Så er der dette meget smukke blå blomst, som ser så meget som en Skyblue Clustervine.
Men mens Skyblue clustervine rækker ud efter himlen og Bølger over hegn, denne lille look-alike tæpper jorden med små blå prikker. Perfekt bunddække!
Under monsoons, er dette et af de planter jeg stole på at holde på den lille smule jord, jeg har i min have, før det hele er skyllet væk. Hvem bekymrer sig om det er vildt eller endog en ukrudtsplante (* gisp! *), Så længe det hjælper mig ud og ser så smuk mens vi gjorde det!
Og mødes Askepot. Jeg ved ikke, hvordan og hvorfor denne lille wildflower kom til at hedde Askepot weed men Synedrella nodiflora skal være en af de mest almindeligt set vilde blomster i Mumbai konkrete jungle.
I øvrigt, Askepot synes at have blaffede skruet helt her fra tropiske Amerika. Et af de oprindelige hippier? De græskar coach synes at have været dumpet længe siden alligevel.
Denne flamme-røde Ixora er hjemmehørende i Mumbai. Jeg har set det voksende vilde rundt over det hele på min vej hjem.
Og selvfølgelig, magt de deres vej op fra små revner mellem sten. Der ser ganske imponerende i betragtning af, at alt andet nægter at vokse der. Kontrasten bewteen den grå-sort sten og brændende blomster skal ses til virkelig at blive værdsat. Jeg helt ligesom deres spidse-formede knopper også.
Hvilket bringer mig tilbage til undrende ... hvornår har en luge ophøre med at være en ukrudtsplante og få værdsat som en have blomst? Er det, når de er store nok til at blive i dit ansigt, i stedet for lidt genert med teeny-tiny opblomstringer?
Eller er det, når de bliver for svært at vokse? Måske i en anden Hårdførhed Zone?
Jeg har set billeder af, hvad gartnere fra andre lande kalder ukrudt. Tro mig, der er mere end et par, som jeg ville elske at have voksende i min have.
Ligesom jeg er sikker på, at dette Vernonia cineraria nedenfor, skal fascinerende for nogle gartnere derude. Bare ikke fortælle dem det er en ukrudtsplante her.
