Eftersom det nye regime manglede en solid klassebasis, måtte det balancere mellem forskellige interessehensyn, lade politikken blive bestemt af de skiftende styrkeforhold mellem overklassen og masserne, mellem den lokale overklasse og imperialismen, og mellem de forskellige lag indenfor overklassen. En vigtig forudsætning for at regimet formåede at konsolidere sin magt var, at det sørgede for at skaffe sig et slags monopol på det politiske initiativ: Det opløste de eksisterende politiske partier, de mest aktive elementer på højre- og venstrefløjen blev fængslet, og alt der lignede masseorganisationer blev underordnet eller indlemmet i den nyoprettede «Befrielsessammenslutning» - en organisation «for hele folket». Organisationen skiftede navn en række gange. Fra 1962 hed den: Den Arabiske Socialistiske Union (ASU). Den var eneste politiske partiorganisation og havde lokale afdelinger over hele landet. ASU stillede kandidaterne til valget til Nationalforsamlingen. Dens sammensætning var i princippet domineret (mindst 51 %) af arbejdere og bønder, men da disse grupper blev defineret som alle de, der arbejdede indenfor industri eller landbrug, blev den reelle arbejderrepræsentationen langt lavere. Hovedsagen var, at regimet havde kontrollen over ASU og dermed med al lovlig politisk virksomhed. Politi- og efterretningsvæsenet blev udbygget for at holde opsyn med det, der faldt udenfor denne ramme.
Håndværker - colic-help - skateboard - terror - china
