De store jordejere havde styrket deres stilling under briternes besættelse. I starten af 1900 tallet begyndte en del af dem at investere i kortsigtede projekter i byerne, og der dannede sig et mindre storborgerligt lag. Det stammede fra og var ofte identisk med de store jordejere. Det «fremmede» storborgerskab i byerne bestod af tyrkere, grækere, europæiserede jøder og armenere. De var knyttet til de udenlandske banker og monopoler, der dominerede økonomien. Sammen med jordejerne dannede dette storborgerskab den lokale klasse, som briterne støttede sig på - et «kompradorborgerskab» underordnet den vestlige kapitals interesser, med europæisk kultur og levemåde. Det var denne klasse, der blev ramt af den egyptiske nationale revolution i 1952.
Håndværker - colic-help - skateboard - china - taliban