søndag den 23. september 2007
1952 Nasser til magten
Under 2. verdenskrig blev Egypten på ny anvendt som britisk militærbase. Efter krigen blev landet ramt af en akut økonomisk krise. Samtidig fandtes der stærke antibritiske følelser blandt befolkningen, kongehuset var unationalt, regeringerne korrupte og i 1948 medvirkede England til oprettelsen af staten Israel i Palæstina. Egypten og andre arabiske lande gik straks til angreb på den nye stat, men blev slået. Nederlaget udløste folkelige demonstrationer mod monarkiet. I denne anspændte sociale situation blev der i militæret oprettet en nationalistisk gruppe under navnet, De frie Officerer. Den blev ledet af general Mohamed Naguib og oberst Gamal Abdel Nasser. Den 23. juli 1952 væltede gruppen kong Faruk og proklamerede i juni 53 dannelsen af en republik.. Tre år senere blev Nasser landets præsident.
Håndværker - colic-help - skateboard - terror - china
lørdag den 1. september 2007
engelsk protektorat
Den engelske besættelse af landet blev formelt «legaliseret» i 1914, da det blev gjort til engelsk protektorat. Modstanden mod det britiske styre blev på denne tid ledet af Nationalistpartiet, domineret af radikale intellektuelle anført af Mustafa Kemal og Muhammed Farid. Den nationale opstand i 1919 førte til visse indrømmelser fra briterne: Egypten fik formelt selvstyre i 1922, men det havde en sådan karakter, at der reelt var tale om en fortsættelse af protektoratet. Der blev åbnet for en gradvis deltagelse af egyptisk kapital i det økonomiske liv. Nationalistpartiet blev afløst af Wafd-partiet, der klarere repræsenterede det fremstormende Egyptiske borgerskabs interesser. De følgende 25 år skiftede regeringsmagten mellem Wafd og kongehuset, der blev støttet af udenlandske interesser.
Håndværker - colic-help - skateboard - china - taliban
Abonner på:
Opslag (Atom)